Velkomin Ý Dřrahorni­.

Hestar hundar kettir hamstrar kindur křr fiskar 

ATH: sÝ­an er Ý vinnslu.

 

Til a­ finna or­: Ctrl + F

ATH miki­ af sÝ­um hÚr er Ý vinnslu.

HÚr mun birtast řmislegt um řmis dřr Ý heiminum, bŠ­i h˙sdřr og villt dřr.

H˙morinn ekki skilinn eftir,  OG Ůa­ er alsekki meiningin hÚr a­ vera me­ eitthva­ nßkvŠmt og řtarlegt efni um hvert dřr,  ■etta er eing÷ngu til gamans gert.

Kv. Gu­bj÷rg Sˇl og pabbi,

 

Share on Facebook

 Deila ß Facebook.

 

 

 Deila ß Twitter

 

  Til a­ fara inn ß sÚrsÝ­ur dřranna  velur ■˙ mynd Ý vinstri hli­arkantinum.

>Flřtilei­ir <

Uppruni tegundanna

 

 

 

< Ůessi ÷r ß sÝ­unni er flřtilei­ til a­ komast upp.

-

Flřtilei­ir Ý fleira sem er ne­ar ß sÝ­unni.

Frˇ­leiksmolar

 Dřrahˇtel

DřralŠkningast÷­var ß landsbygg­inni

Dřraverslanir.

DřralŠknar.

DřrarŠktun, fÚl÷g og nßtt˙ruvernd ofl.

Frˇ­leiksmolar.

Af hverju Úta rßndřr kj÷t en ekki pl÷ntur?

Af hverju eru hundar stundum grimmir og stundum gˇ­ir?

Af hverju eru sumar kindur styggar en a­rar ekki?

Af hverju strj˙ka kettir oft?

Af hverju sjß hestar Ý svart-hvÝtu?

Af hverju breytist ma­kur Ý tvo ma­ka ef ma­ur klÝpur hann Ý sundur

Af hverju mega hundar ekki vera lausir ˙ti eins og kettir?

A­b˙na­ur h˙sdřra Ý lÝfrŠnum b˙skap

Einangrunarst÷­ ReykjanesbŠ

Endursko­a­ kattahald.

Eru fÝlar hrŠddir vi­ mřs?

Eru geitungar ekki vespur?

Eru kindur nagdřr?

Eru til margar tegundir af refum ß ═slandi

Fj÷lgar regnbogasilungur sÚr Ý nßtt˙runni?

Flutningur ß h˙sdřrum me­ NorrŠnu frß ═slandi.

Fuglarnir ß Tj÷rninni

Fuglar sem Úta brau­, epli, kj÷tsag og m÷r

Fuglar sem Úta frŠ

Fur­ufuglar og fylgifiskar, spjall.

H÷fu­l˙s

Hva­ eru margir kettir ß ═slandi?

Hva­ hafa margir Ýsbirnir komi­ til ═slands?

Hva­ nefnast karlkyns og kvenkyns kanÝnur?

Hva­a spendřr syndir hra­ast?

Hva­ eru margir hafernir lifandi ß ═slandi?

Hva­ geta geitur lifa­ lengi?

Hva­ eru til margar tegundir af kanÝnum?

Hva­ eru margar steypirey­ar til Ý heiminum?

Hva­ er ■˙sundfŠtla me­ marga fŠtur?

Hvernig stendur ß ■vÝ a­ sp÷rfuglar flj˙ga ekki svo neinu nemi?

Hver er munurinn ß kameldřri og ˙lfalda?

Hverjir eru litir hesta?

Hversu m÷rg eru ÷ll dřr heimsins?

Hvert er elsta dřr Ý heimi?

Hvert er minnsta dřr sem vita­ er um?

Hvert er hŠttulegasta dřr A) Ý heimi, og B) ß ═slandi?

Hvort eru fleiri menn e­a kindur ß ═slandi?

L÷g um ˙tflutning hrossa 1994, nr. 161, 31. desember

L÷g um dřralŠkna 1981, nr. 77, 1. oktˇber

L÷g um dřravernd 1994, nr. 15, 16. mars

L÷g um innflutning dřra1990, nr. 54, 16. maÝ

L÷g um hundahald og varnir gegn sullaveiki1953, nr. 7, 3. febr˙ar

Mß ba­a hunda og ■ß hve oft?

Mega ˇfrÝskar konur hreinsa sandkassa?

Skrß­ir hundar Ý SmalahundafÚlag Ýslands

 

 

 

 

 

 

DřrarŠktendur, fÚl÷g, skˇlar og nßtt˙ruvernd.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Dřraverslanir.

 

 

 

 

DŢRALAND

Sp÷ng-Grafarvogi
Sp÷ngin 23
112 ReykjavÝk
SÝmi: 587 0744

Mßn.-fim. 10:00-18:00
F÷stud. 10:00:19:00
Laugard. 10:00-16:00
 

Mjˇdd
Ů÷nglabakka 6
109 ReykjavÝk
SÝmi: 587 0711

Mßn.-fim. 10:00-18:00
F÷stud. 10:00:19:00
Laugard. 10:00-16:00
 

Kringlunni
Kringlan 7
103 ReykjavÝk
SÝmi: 588 0711

Mßn.-fim. 10:00-18:30
F÷stud. 10:00:19:00
Laugard. 10:00-16:00

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

DřralŠknar.

Dagfinnur DřralŠknir

DřralŠkningastofa Helgu Finns

DřraspÝtalinn

DřralŠkningastofan Lyngßsi

EmbŠtti yfirdřralŠknis

Hestanudd

RŠktun

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

DřralŠkningami­st÷­var ß landsbygg­inni.

 

DřralŠknami­st÷­in ehf Hellu
■jˇnusta og rß­gj÷f
SÝmi: 487 5141


DřralŠknavakt Ý Skagafir­i
SÝmi: 881 0058


DřralŠkna■jˇnusta Eyjafjar­ar ehf
sÝmi: 461 4950

 

HÚra­sdřralŠknir

Ůingeyjar■ingsumdŠmis vestra
SÝmi: 464 1936

 

DřralŠknavakt Ý Skagafir­i
SÝmi: 881 0058

 

DřralŠkna■jˇnusta Eyjafjar­ar ehf
SÝmi: 461 4950

 

Heilbrig­iseftirlit Su­urnesja
Fitjum,
260 Njar­vÝk
sÝmi: 421 3788

 

DřralŠkna■jˇnusta Vesturlands ehf
S˙lukletti 6,
310, Borgarnes
SÝmi: 437 2200


 

DřralŠknir Gunnar Írn Gu­mundsson
Hvanneyri,
311 Borgarnes
SÝmi: 437 0030

 

DřralŠknir Edda ١rarinsdˇttir
GiljahlÝ­,
320 Reykholt Borgarfir­i
SÝmi: 435 1454

 

DřralŠkna■jˇnusta SISVET ehf
Ur­arvegi 16,
400 ═safj÷r­ur
SÝmi: 456 3350

 

DřralŠknisb˙sta­urinn,

Egill Gunnlaugsson dřralŠknir Hvammstangabraut 26,
530 Hvammstangi
sÝmi:451 2358

 

DřralŠknir H÷skuldur Jensson
Nautab˙i,
551 Sau­ßrkrˇkur
SÝmi: 453 6865

 

 DřralŠkna■jˇnustan VarmahlÝ­ ehf
Nor­urbr˙n 11,
560 VarmahlÝ­
SÝmi: 453 8848

 

DřralŠknirinn DalvÝk ehf
Eyrarlandsvegi 24,
600 Akureyri
SÝmi: 461 4686

 

DřraspÝtalinn L÷gmannshlÝ­
SafÝrstrŠti 1,
603 Akureyri
SÝmi: 461 2550

 

HÚra­sdřralŠknir Skagafjar­ar- og Eyjafjar­arumdŠmis
Ëseyri 2,
603 Akureyri
SÝmi: 460 4455

 

 DřralŠknis■jˇnustan ehf
Baughˇli 44,
640 H˙savÝk
SÝmi: 464 1936

 

DřralŠknirinn Reyniv÷llum
800 Selfoss
SÝmi: 482 1295

 

DřralŠkna■jˇnusta Su­urlands ehf
Stu­lum,
801 Selfoss
SÝmi: 482 3060

 

DřralŠkna■jˇnusta Lars Hansen
Stˇrager­i 11,
860 Hvolsv÷llur
SÝmi: 487 8788

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Dřrahˇtel.

Dřrahˇteli­ Leirum

Dřrahˇteli­ er vi­kennt af heilbrig­is-yfirv÷ldum
Vistun fyrir hunda,ketti,fugla og nagdřr

SÝmar: 566-8366 og 698-4967
www.hundahotel.is

 

 

Hˇtel Kattholt

Stangarhyl 2 ľ 110 RVK
SÝmi: 567-2909
www.kattholt.is

 

 

Dřrahˇteli­ VÝ­idal

 

 

Mˇttaka gŠludřra alla virka daga kl 8-18 og laugardaga kl 10-12,
Vi­talstÝmi dřralŠkna kl 8:30 - 10:00
sÝmi: 540 9900
Bakvakt allan sˇlarhringinn
Ůorvaldur H ١r­arson dřralŠknir sÝmi: 8925785
KatrÝn Har­ardˇttir dřralŠknir 8621520
HeimasÝ­a
 

 

 

 

 

 

 

 

 

DřrarŠktun, fÚl÷g og nßtt˙ruvernd.

 Nafn

  Smß ums÷gn.

Fuglarnir ß Tj÷rninni

 

Ney­ara­sto­ er Ý sÝma 6939621 -  5632799.

Gar­yrkjudeild hefur eftirlit me­ lÝfrÝki Tjarnarinnar Ý samrß­i vi­ sÚrfrŠ­inga frß Nßtt˙rufrŠ­istofnun ═slands og sÚr um hreinsun  umhverfis fri­landi­ Ý Vatnsmřrinni og Hljˇmskßlagar­inum en Ý og vi­ Nor­urtj÷rnina Ý samvinnu vi­ Gatnadeildina.

Fuglar eru taldir a.m.k. einu sinni ß sumri, fri­landinu loka­ fyrir umfer­ frß 15. aprÝl til 1.ßg˙st ßr hvert og fylgst me­ varpi og afkomu ungvi­is. Ekki ver­ur anna­ sÚ­ en a­ fuglalÝf hafi veri­ Ý jafnvŠgi undanfarin ßr. 

Fuglar vi­ Tj÷rnina eru ekki fˇ­ra­ir af hßlfu Gar­yrkjudeildar en ß veturna, ■egar jar­b÷nn eru ■ß er ■eim gefi­ daglega Ý fri­landinu Ý Vatnsmřri. Ůeim er n˙ gefi­ vi­ su­urenda Tjarnarinnar ß me­an gatnaframkvŠmdir vi­ Miklubraut standa yfir. 

 

 

 

 

Dřraverndarinn

"Og sřndu miskunn ÷llu ■vÝ, sem andar."

Ůessi einkunnaror­ Ýslenskra dřraverndarsinna eru ˙r sßlmi eftir MatthÝas Jochumson.  

Afsta­a dřraverndarsinna um allan hinn vestrŠna heim og vÝ­ar, er mann˙­ og miskunn og ■eir telja a­ dřrin eigi sama tilverurÚtt og mennirnir. Dřraverndarsinnar krefjast ■ess, a­ ef nau­synlegt er a­ aflÝfa dřr, skuli ■a­ gert me­ eins sßrsaukalausum og skjˇtum hŠtti og hŠgt er. Vi­ vei­ar ß dřrum er ekki hŠgt a­ tryggja ■etta og ■vÝ eru dřraverndarsinnar andvÝgir hverskonar dřravei­um. Jafnframt er ■a­ stefna dřraverndarsinna a­ vera ß var­bergi gagnvart ■vÝ a­ ekki sÚ gengi­ of nŠrri dřrastofnum.

L÷g um dřravernd taka til allra dřra.  

 

 

 

Sheltie.is

Fyrstu hreinrŠktu­u Shetland Sheepdog hundarnir voru fluttir inn 1992.  Ůetta voru tvŠr tÝkur, IS.CH.Eastdale Just Fancy That og Int.Ch.Is.Ch Westpark Blue Dream. 1996 var svo fluttur inn einn hundur frß USA, Alex Frederick of Yrar og ßri sÝ­ar (1997) var Caravan Prins Charming of Yrar fluttur inn frß Noregi.

═ j˙lÝ 1998 flutti eigandinn, Agnes Ţr, ßsamt ■essum fjˇrum hundum til SvÝ■jˇ­ar ß Kennel Yrar en eftir ur­u fimm sheltie hvolpar hÚrlendis.

 

 

 

HrossarŠktarvefur B═

BŠndasamt÷k ═slands, BŠndah÷llinni v/Hagatorg, 107 ReykjavÝk
SÝmi: 563 0300, BrÚfsÝmi: 562 3058
Netfang:
bi@bondi.is
Kennitala: 631294-2279, Vir­isaukaskattsn˙mer: 45164
BŠndasamt÷k ═slands eru skrß­ sem fÚlagasamt÷k Ý fyrirtŠkjaskrß RÝkisskattstjˇra.


Skrifstofan er opin sem hÚr segir:
Skrifstofan opin milli kl. 8:00 - 16:00 frß mßnudegi til f÷studags.
Loka­ er Ý hßdeginu milli kl. 12:00 - 12:30.
 

 

 

Hvuttar.net

 

 

 

 

Hundahˇteli­ Leirum

A­ Leirum Kjalarnesi er reki­ hundahˇtel og rŠkta­ir E­al- Enskur og ═rskur setter.
Eigendur og rŠktendur eru hjˇnin
ElÝn Gestsdˇttir og Hrei­ar Karlsson.
Ůau hafa stunda­ rŠktun ß E­al-═rskum setter frß ßrinu 1987 og rŠktun ß E­al- Enskum setter frß 1998 me­ mj÷g gˇ­um ßrangri og hafa hundar og rŠktunarhˇpar frß ■eim unni­ til fj÷lda ver­launa ß sřningum.
Hundahˇteli­ a­ Leirum er eina hundahˇteli­ innan borgarmarka ReykjavÝkur, sem er vi­urkennt af Heilbrig­isyfirv÷ldum.
Hjß okkur er hundurinn Ý ÷ruggri gŠslu
24 tÝma ß sˇlahring.
Fullkomin bruna og ■jˇfav÷rn er Ý h˙sinu.
Hundahˇteli­ er opi­ 365 daga ß ßri, og er mˇttakan opin frß 9:00 til 19:00. Ef ■i­ vilji­ vera ahyggjulaus Ý frÝinu ■ß er Hundahˇteli­ Leirum ykkar sta­ur.
 

 

 

 

SmalahundafÚlag ═slands

A­alfundur SmalahundafÚlags ═slands haldinn Ý kaffistofu fjßrh˙sanna ß Hesti 18. oktˇber 1998 kl 16.30. MŠttir voru 16 fÚlagsmenn.
   Forma­ur Gunnar Einarsson setti fundinn og ba­ Dagbjart Dagbjartsson a­ gegna starfi fundarritara. RŠddi hann sÝ­an nokku­ um fjßrhundakeppnir og skrßningu hunda.
Fram kom a­ Dagbjartur Dagbjartsson vildi gjarnan losna vi­ a­ gefa ˙t frÚttabrÚfi­ og tˇk Harpa Reynisdˇttir starfi­ a­ sÚr.
   Gjaldkeri Lisbeth SŠmundsson gat ekki mŠtt en sendi reikninga til sko­unar og ger­i Harpa grein fyrir ■eim Ý fjarveru hennar.
Nokkrar umrŠ­ur ur­u um erf­agalla Ý hundum, bŠ­i mja­malos og augnsj˙kdˇma. Harpa bar fram spurningar frß Lisbeth um hvernig Štti a­ standa a­ grei­slu fyrir skrßningar og var tala­ um a­ Šskilegast vŠri a­ skrß got. Tala­ um 500 kr til a­ byrja me­. Gert ver­i rß­ fyrir ■vÝ Ý ŠttarskÝrteinum a­ hŠgt sÚ a­ skrß hvort hundurinn sÚ augnsko­a­ur.
   Eddu ■ˇrarinsdˇttur dřralŠkni fali­ a­ leita eftir samstarfi vi­ hundarŠktarfÚlagi­.
Nokkrar umrŠ­ur ur­u um sm÷lun sem verktakavinnu og kom fram a­ ■eir sem h÷f­u lagt ■a­ fyrir sig t÷ldu ■a­ ekki ar­vŠnlega atvinnugrein.
   Ůar sem allir stjˇrnarmenn voru Ý raun dottnir ˙t og verulega haf­i fŠkka­ ß fundinum var ßkve­i­ a­ sama stjˇrn skyldi sitja til nŠsta fundar en koma sÚr saman um hver Štti a­ ganga ˙r stjˇrn fyrir nŠsta fund.

 

 

 

 

Bj÷rgunarhundasveit ═slands

Bj÷rgunarhundasveit ═slands var stofnu­ ■ann 8. Desember ßri­ 1980 a­ tilhlutan landssambands hjßlparsveita skßta (n˙ Landsbj÷rg). A­al tilgangur sveitarinnar hefur frß upphafi veri­ a­ ■jßlfa hunda til leitarstarfa. ┴ri­ 1984 var haldi­ fyrsta skipulag­a nßmskei­i­ Ý leit Ý snjˇflˇ­um, me­ lei­beinendum frß Norske Reddningshunder (sem stofna­ var ßri­ 1956) skammstafa­ NRH, ■ar voru ˙tskrifa­ir hundar til leitar Ý snjˇflˇ­um. S÷mu hundar h÷f­u fari­ til Patreksfjar­ar 1983 ■egar snjˇflˇ­ fÚll ß bŠinn. Frß ßrinu 1984 hafa veri­ haldin nßmskei­ Ý snjˇflˇ­aleit ß hverju ßri me­ norskum lei­beinendum. Fyrsta nßmskei­i­ var ■rjßr helgar Ý r÷­ en sÝ­an 1985 hafa ■essi nßmskei­ sta­i­ yfir Ý sj÷ daga samfellt. ┴ri­ 1992 ur­u ■ßttaskil Ý starfi Bj÷rgunarhundasveitarinnar ■egar h˙n hˇf markvissa ■jßlfun hunda til leitar ß au­ri j÷r­.

 

 

 

 

Leitarhundar SlysavarnafÚlagsins Landsbjargar

Leitarhundar SlysavarnafÚlagsins Landsbjargar er samstarfs og fagvettvangur fyrir bj÷rgunarsveitarmenn sem sÚrhŠfa sig ß svi­i ■jßlfunar hunda til leitar- og bj÷rgunarstarfa. Merki ■eirra er LEITARHUNDAR SlysavarnafÚlagsins Landsbjargar me­ blßum st÷fum ß hvÝtum grunni, me­ hundshaus Ý mi­ju ═slenska fßnans.

 

 

 

Bj÷rgunarsveit Hafnafjar­ar

Ůann 26. febr˙ar 2000 sameinu­ust Bj÷rgunarsveit Fiskakletts og Hjßlparsveit skßta Ý Hafnarfir­i undir merki Bj÷rgunarsveitar Hafnarfjar­ar. Vi­ sameininguna var­ til ein stŠrsta og ÷flugasta bj÷rgunarsveit landsins, b˙in fj÷lda tŠkja, mannskap og 50 ßra s÷gu af bj÷rgunarstarfi a­ baki. Kallmerki sveitarinnar er SPORI.

Sveitin starfar ß flestum vettvangum bj÷rgunarstarfs og břr sig ■annig undir ■a­ a­ geta brug­ist vi­ hvers konar vß, hvort sem er ß landi e­a sjˇ. Starfsemina mß deila ni­ur Ý ■rjß megin flokka: land-, sjˇ- og tŠkjaflokk. Hver starfar ß sÝnu svi­i og heldur utan um eigin dagskrß.

FÚlagar sveitarinnar leggja miki­ ß sig til ■ess a­ hald sÚr, jafnt sem tŠkjum og b˙na­i Ý sem allra besta ßstandi svo hŠgt sÚ a­ breg­ast skjˇtt vi­ ■egar ■÷rf skapast. Nßmskei­ eru haldin reglulega svo og vinnukv÷ld og Šfingar. Auk ■ess sŠkja fÚlagar nßmskei­ hjß Bj÷rgunarskˇla SlysavarnarfÚlagsins Landsbjargar.

Auk hef­bundins starfs bj÷rgunarsveita heldur Bj÷rgunarsveit Hafnarfir­i hlÝfskyldi um Unglingadeildina Bj÷rg˙lf og vi­heldur ■ar af lei­andi 20 ßra gamalli hef­ sem er jafnframt mikilvŠgur hlekkur Ý s÷gu Hafnarfjar­ar sem og s÷gu alls bj÷rgunarstarfs ß ═slandi ■ar sem a­ Bj÷rg˙lfur er ein elsta unglingadeild landsins.
 

 

 

 

Bjarkeyjar - rŠktun

Fj÷lskyldan a­ Sper­li Ý Vestur-Landeyjum stendur a­ Bjarkeyjar-rŠktuninni.  Fj÷lskyldan samanstendur af okkur hjˇnunum Ingu Bj÷rk Gunnarsdˇttur og Ůresti Ëlafssyni og b÷rnunum okkar ■remur, Ël÷fu Karitas, 19 ßra, Rakel Ësk, 15 ßra, atorkuboltanum Aroni Erni 7 ßra og dekurrˇfunni Mikael Andra 2 1/2 ßrs. Íll fj÷lskyldan hefur ßhuga ß hundum og vi­ hjßlpumst a­ vi­ a­ sinna ■eim.  Ël÷fu Karitas hefur gengi­ mj÷g vel Ý keppni ungra sřnenda, hefur tvisvar or­i­ Ý 1.sŠti , 1 sinni Ý 2.sŠti og 2 sinnum Ý 4.sŠti.  Rakel Ësk hefur einu sinni or­i­ Ý 1.sŠti, ■risvar Ý 2.sŠti, fjˇrum sinnum Ý 3.sŠti og einu sinni Ý 4.sŠti.

Draumur okkar um a­ eignast hunda af ■eim tveimur hundategundum sem okkur haf­i lengi langa­ Ý rŠttist ßri­ 1993 me­ ensku cocker spaniel tÝkinni ISCH Cosalta Happy Dream og ßri­ 1995 me­ boxer hundinum INT UCH ISCH Snarestone Ambassador.  RŠktunin hˇfst ßri­ 1995 Ý cocker en ßri­ 1997 Ý boxer.

┴ri eftir a­ vi­ fluttum a­ Sper­li ßkvß­um vi­ a­ breyta einu ˙tih˙sinu Ý hundah˙s.  Tˇku ■Šr framkvŠmdir um 2 ßr og var ekkert til spara­.  ═ h˙sinu eru 8 mj÷g r˙mgˇ­ b˙r, 6m2-9m2, matar- og snyrtiherbergi, ßsamt 9 mistˇrum ˙tigir­ingum, allt frß 15 m2 upp Ý 300 m2.  Stutt er ˙t ß t˙n ■ar sem gaman er a­ fara me­ hundana Ý g÷ngut˙ra og leyfa ■eim a­ hlaupa lausum.  ═ dag eigum vi­ 8 hunda, 4 cocker spaniel og 4 boxera. Er ■a­ sß fj÷ldi sem vi­ rß­um au­veldlega vi­ a­ sinna vel, en gefur okkur jafnframt ■ann m÷guleika a­ vera me­ breidd Ý rŠktuninni.

Vi­ h÷fum Ý engu hnika­ frß upphaflegu markmi­i okkar a­ rŠkta gŠ­i en ekki magn og a­ fara eftir reglum HRF═.  Vi­ reynum eftir fremsta megni a­ lßta fara saman gott skap, heilbrig­i og gˇ­a lÝkamsbyggingu.  Vi­ erum me­ got Ý hvorri tegund ß 12-16 mßna­a fresti og rŠktum ekki nema a­ hafa nokkra gˇ­a vŠntanlega hvolpakaupendur ß bi­lista.  Vi­ v÷ndum vel vali­ ß hvolpakaupendum og h÷fum sem betur fer veri­ Ý langflestum tilvikum mj÷g heppin me­ ■ß.  Au­vita­ hafa komi­ upp breyttar a­stŠ­ur hjß fˇlki en ■ß koma hundarnir bara aftur Ý sveitina ■ar til nřtt heimili finnst.

 

 

 

Husky Heimskauta rŠktun

 

 

 

 

 

═srima rŠktun

 

RŠktun ═slenska fjßrhundsins undir nafni ═srima hˇfst ßri­ 1999 ■egar LŠkjamˇts-Birta var p÷ru­ me­ SnŠlukku-Bjarti. Ůau eignu­ust saman sj÷ ═srima-hvolpa.

 

 

 

ReykjadalsrŠktun

Brynhildur Inga Einarsdˇttir

    Borg, Eyja og Miklaholtshreppi
    311 Borgarnes, ═sland

    SÝmi: 435 6884
    E-mail:
Borg1@centrum.is

 

 

 

 

Stj÷rnuljˇsa Skˇgar Rei­skˇli

 

Rei­skˇlinn Dynur er a­ hefja sitt fjˇr­a starfsßr og mun Ý vetur starfa Ý Ůorlßksh÷fn. LÝkt og undanfarna vetur ver­ur starfsemin me­ fj÷lbreyttu sni­i, ■.e.a.s. almenn rei­kennsla fyrir b÷rn ß aldrinum 6-16 ßra, řmist ˇvana e­a lengra komna.  Eins og ß­ur skiptast nßmskei­in Ý brons, silfur, gull og bikarstig.  Vi­ munum halda ßfram a­ ■rˇa samstarf okkar vi­ SvŠ­ismi­lun Su­urlands og Sˇlheima Ý GrÝmsnesi Ý sambandi vi­ rei­kennslu fatla­ra og hafa n˙ ■egar 28 nemendur frß ■essum st÷­um hafi­ nßm hjß okkur.  Sama fyrirkomulag ver­ur haft ß a­gengi nemenda a­ skˇlanum, ■.e. ■eir eru sˇttir og keyr­ir heim a­ kennslu lokinni.  StarfssvŠ­i okkar eru Hverager­i, Ůorlßksh÷fn, Stokkseyri, Eyrarbakki, Selfoss og nŠrsveitir.

 

 

 

 

Royal Ice rŠktun

My name is Kristin Halla Sveinbjarnardottir and is the owner of Royal Ice Kennel.

I have been interested in dogs since early childhood.  When me and my sister where ca 7-10 years, we always walked dogs in the neigbourhood.  Then we meet the Irish Setter female Heba, she was our best friend and we had her all the time.  Sometimes we had her for weekends,  and camping in the sommers, and she came with us to the stable.  These years her owner was working much, so we got a great opportunity to spend our time with Heba.  Unfortunately Heba was hit by a car and died in our arms, she was only 5 years.  It was a great loss to us but our interest for dogs didn┤t stop we still nagged to have another dog.
One year later the dream came true , we got our OWN dog.  It was the  Springer Spaniel  female Veronika called Vera.  Vera became 14th years old and was put away in sept 05.  She is truly missed in the family.
I met Papillons first at the home of Veras breeder.  He had imported three papillons from England.   Daisy was one of them.  She stayed at our house for almost two years.  After she went again to her owner, I was decided to get my own papillon.  Daisy was so great I couldnĺt think to be without a Papillon.   What I liked so much about the papillons is how hardworking they are, and how beautiful toy breed they are, who really think.  I often took Daisy with me riding in the spring time, she run after the horse and really enjoyed it, sometimes me and my boyfriend went for a mountain walks and of course Daisy came along, she wasn┤t even tired after these walks. 

Since PRA had come up in some dogs here in Iceland on that time I decided to import.  I had also sudden ideas how beautiful papillon should look like and I wanted to follow that and take good time to find good dogs with pra clear pedigrees and my ideal look.

Finally the spring 2000 after a long wait and much searching Riko came to us from the quarantine.  He is great character, wery much thinking, I like how he is built and I think his size is good.  Not to big like some papillons are.  Riko is now an International ans Icelandic champion and has many BOB and BIG finals and once BIS all breeds.
The year 2001 ═sabella came to us, she has everything that papillon should have, typical happy papillon temperament and well built, she became Icelandic champion in only four entries.  All her offsprings has her lovely happy temprament.

 

 

 

HagalÝns Boxer

A­ HagalÝns rŠktun stendur ÷ll fj÷lskyldan a­ Hßeyrarv÷llum 52 ß einn e­a annan hßtt.  ═ fj÷lskyldunni eru Úg ( Unnur ), Elli ma­urinn minn og synir okkar tveir fŠddir ┤94 og┤98.  Mest ÷ll umhir­a hundanna er ß minni ßbyrg­ enda eru hundarnir a­allega mitt ßhugamßl.  A­ sjßlfs÷g­u koma svo hinir fj÷lskyldu me­limirnir a­ umhir­u hundanna  ■ar e­ ■eir eru j˙ gŠludřr okkar allra. 

 

┴ri­ ┤94 eignu­umst vi­ hana Tßtu  sem er ═rsk  Setter -  Golden Retriver blanda.  ┴ri­ ┤00 bŠttist svo Dimmalimm  Ý hˇpinn en hana keyptum vi­ af Bjarkeyjar rŠktun.  Eftir ■a­ var­ ekki aftur sn˙i­, Úg heilla­ist algerlega af Boxernum og var­ fljˇtlega ljˇst a­ ■a­ yr­i alltaf Boxer ß mÝnu heimili.  ╔g byrja­i a­ sřna Dimmulimm um lei­ og h˙n haf­i aldur til og var­ strax bitin af sřningar bakterÝunni.  Smß saman fˇr hugurinn a­ beinast a­ rŠktun og velfer­ tegundarinnar og upp ˙r ■vÝ tˇkum vi­ ■ß  ßkv÷r­un a­ flytja inn nřtt blˇ­ og hefja okkar eigin rŠktun.  ═ dag er sta­an s˙ a­ til okkar eru komin tÝk og hundur frß Bretlandi.  ┴ heimilinu eru ■vÝ fjˇrir hundar. 

 

Allir okkar hundar b˙a inni ß heimilinu og ˇneitanlega er alltaf lÝf og fj÷r, en ■annig viljum vi­ hafa ■a­ og getum ekki hugsa­ okkur a­ hafa ■a­ ÷­ruvÝsi, enda eru hundarnir ˇrj˙fanlegur hluti af fj÷lskyldunni.  A­ okkar mati hafa bŠ­i b÷rn og hundar ˇskaplega gott af samb˙­inni enda er ■eim ÷llum hollt a­ lŠra a­ umgangast hvert anna­ af tillitsemi. 

 

Okkar markmi­ er a­ rŠkta fallega og heilbrig­a hunda me­ gˇ­a skapger­ sem henta vel sem heimilis hundar og geta nß­ gˇ­um ßrangri ß sřningum og Ý vinnu.  Íll okkar rŠktunardřr eru sřnd, mja­ma myndu­ og fara Ý gegnum skapger­ar mat HRF═

 

 

 

Canis

 

Velkomin(n) ß vefsÝ­una Canis. Nafni­ Canis er latneska heiti­ yfir "hundur". Tilgangur Canis er a­ vera lei­andi upplřsinga og af■reyingavefur fyrir hundaeigendur, rŠktendur og ßhugafˇlk um hunda. ┴ Canis er a­ finna frÚttir sem tengjast sřningum, nßmskei­um og ÷­ru sem tengist hundum. Íflugur smßauglřsingavefur og spjallkerfi er einnig ß Canis.  

Canis er ˇhß­ur mi­ill sem mun ekki taka afst÷­u um deilumßl hverskonar, en mun ˇhrŠddur fŠra frÚttir af ■vÝ sem gerist Ý heimi hundarŠktenda og tengdum mßlum. Canis tekur ß mˇti greinum og frÚttum ß netfangi­ frettir@canis.is    

Canis er opinn vettvangur fyrir alla og er ÷ll ■jˇnusta hjß okkur frÝ ■.e. smaßuglřsingar og skrßningar vefsÝ­a, tilkynningar og anna­.

Auglřsingar ß www.canis.is

Upplřsingar um ver­ ß auglřsingabor­um er a­ fß Ý sÝma 6968880 e­a senda fyrirspurn ß auglysingar@canis.is  

 

 

 

Fer­a■jˇnusta bŠnda

Ůa­ eru um 35 ßr frß ■vÝ a­ fer­a■jˇnustubŠndur stigu fyrstu skref Ý ßtt a­ ■eirri skipul÷g­u starfsemi sem Fer­a■jˇnusta bŠnda er Ý dag.  Ůa­ var ■ˇ ekki fyrr en ßri­ 1980 sem b˙greinafÚlagi­ FÚlag fer­a■jˇnustubŠnda (FFB) var stofna­ og er markmi­ ■ess a­ vinna a­ hagsmunum bŠnda sem selja hvers konar fer­a■jˇnustu Ý sveitum. Frß 1990 hefur FFB reki­ eigin fer­askrifstofu undir nafninu Fer­a■jˇnusta bŠnda hf (FB) og vinnur h˙n a­ marka­ssetningu og s÷lu ß ■jˇnustu undir merkjum Fer­a■jˇnustu bŠnda. 

FÚlag fer­a■jˇnusta bŠnda stefnir a­ ■vÝ a­ vera Ý fararbroddi Ý umhverfisvŠnni fer­a■jˇnustu ß landsbygg­inni.  Ůessi stefna og framkvŠmd hennar Ý daglegum rekstri fyrirtŠkjanna ver­ur eitt mikilvŠgasta gŠ­atßkn framtÝ­ar Ý fer­amßlum.  Ůetta er li­ur Ý ■vÝ a­ auka gŠ­i innan Fer­a■jˇnustu bŠnda og vekja athygli ß ■eim mannau­ sem blˇmstrar samhli­a fagurri nßtt˙ru um allt land.

┴ haustd÷gum 2003 var stofnu­ utanlandsdeild Fer­a■jˇnustu bŠnda hf ■ar sem markmi­i­ er a­ bjˇ­a upp ß ÷­ruvÝsi fer­ir s.s. bŠndafer­ir, g÷ngufer­ir, hjˇlrei­afer­ir og fer­ir til fjarlŠgra landa.  HÚr mun fer­am÷nnum gefast kostur ß a­ kynnast nßtt˙ru og menningu annarra landa ß umhverfisvŠnum nˇtum.

 

 

 

HundarŠktarfÚlag ═slands 

Markmi­ - Verksvi­ - Barßttumßl

HundarŠktarfÚlag ═slands var stofna­ Ý september 1969

HundarŠktarfÚlag ═slands er fÚlag allra hundeigenda ß ═slandi

HundarŠktarfÚlag ═slands hefur ■a­ a­ markmi­i sÝnu a­ stu­la a­ rÚttri me­fer­, a­b˙na­i og uppeldi hunda. Einnig a­ stu­la a­ gˇ­um samskiptum milli hundeigenda, yfirvalda og almennings

HundarŠktarfÚlag ═slands er mßlsvari hundeigenda gagnvart hinu opinbera, s.s. heilbrig­iseftirliti, umhverfisrß­uneyti, landb˙na­arrß­uneyti o.s.frv.

HundarŠktarfÚlag ═slands hefur Ý ßrara­ir barist fyrir leyf­u hundahaldi og lŠkkun hundaleyfisgjalda. M.a. bar­ist fÚlagi­ fyrir ■eim afslŠtti sem n˙ er gefinn (50%) hafi vi­komandi sˇtt vi­urkennt nßmskei­ me­ hundinn sinn.

HundarŠktarfÚlag ═slands hefur barist fyrir sÚrst÷kum ˙tivistarsvŠ­um fyrir hunda og hundafˇlk. Nřjasta svŠ­i­ Ý ReykjavÝk er Ý ÍskjuhlÝ­inni.

HundarŠktarfÚlagi­ bř­ur upp ß frŠ­slu fyrir ver­andi hundeigendur. Einnig bř­ur fÚlagi­ upp ß řmiskonar frŠ­slufundi og nßmskei­ fyrir fÚlagsmenn sÝna.

HundarŠktarfÚlagi­ rekur hundaskˇla. Ůar er bo­i­ upp ß řmiskonar nßmskei­, t.d. hvolpanßmskei­, hlř­ninßmskei­, vinnunßmskei­, vei­inßmskei­, hundafiminßmskei­, sporleitarnßmskei­ o.fl.

HundarŠktarfÚlag ═slands heldur ßrlega rŠktunarsřningar, vinnu-og vei­iprˇf, sporleitarprˇf og skapger­arprˇf.

HundarŠktarfÚlag ═slands rekur skrifstofu sem er opin daglega. Skrifstofan er ■jˇnustua­ili fyrir fÚlagsmenn og hundeigendur ß ═slandi.

HundarŠktarfÚlag ═slands gefur ˙t eina ähundatÝmariti­ öß ═slandi, tÝmariti­ heitir Sßmur og kemur ˙t 3-4 sinnum ß ßri.

HundarŠktarfÚlag ═slands er eina a­ildarfÚlagi­ ß ═slandi Ý NKU, samt÷kum norrŠnna hundarŠktarfÚlaga og FCI, al■jˇ­legum samt÷kum hundarŠktarfÚlaga.
--------------------------------------------------------------------------------

Tilgangur - Markmi­

Beita sÚr fyrir hreinrŠktun og kynbˇtum hundakynja sem vi­urkennd eru af Al■jˇ­asambandi hundarŠktarfÚlaga (FÚdÚration Cynologieque Internationale, F.C.I).

Var­veita, hreinrŠkta og kynbŠta Ýslenska fjßrhundinn.

Stu­la a­ rÚttri me­fer­, a­b˙na­i og uppeldi hunda.

Stu­la a­ gˇ­um samskiptum milli hundeigenda, yfirvalda og almennings.

Til ■ess a­ nß fram markmi­um sÝnum skal HRF═:
 

  • ĂttbˇkarfŠra hreinrŠkta­a hunda Ý Šttbˇk HundarŠktarfÚlags ═slands samkvŠmt ■eim reglum sem stjˇrn fÚlagsins setur og og ■eim kr÷fum sem FCI gerir til a­ildarfÚlaga sinna um Šttbˇkarskrßningar hunda.
     

  • Stofna rŠktunardeildir sem standa v÷r­ um rŠktun og rŠktunarmarkmi­ vi­komandi hundakynja, sbr. VII. kafla laga ■essara.
     

  • Halda rŠktunarsřningar, vinnu- og vei­iprˇf. Bera ßbyrg­ ß menntun lei­beinenda, sřningarritara og dˇmara fÚlagsins.
     

  • Gefa ˙t fÚlagsbla­, efna til nßmskei­a fyrir hundeigendur og frŠ­a almennt um rÚtta me­fer­, a­b˙na­ og uppeldi hunda.
     

  • Fylgjast me­ nřjungum og rannsˇknum ß svi­i erf­afrŠ­i, atferli og heilbrig­i hunda og fylgjast me­ tÝ­ni me­fŠddra og/e­a arfgengra sj˙kdˇma Ý hundum ß ═slandi.
     

  • Eiga samstarf vi­ sambŠrileg erlend fÚl÷g og al■jˇ­leg samt÷k.
     

  • Fylgjast me­ ■vÝ a­ yfirv÷ld vir­i rÚtt hunda og hundeigenda og knřja ß um ˙rbŠtur Ý ■eim efnum ■ar sem vi­ ß.

 

 

 

Hundakl˙bbur Su­urlands

Hundakl˙bbur Su­urlands var stofna­ur til ■ess a­ sameina hundaeigendur ß Su­urlandi, hittast me­ hundana og leyfa ■eim a­ leika sÚr saman, fara Ý hundag÷ngur og gera řmislegt skemmtilegt saman me­ hundunum. B˙i­ er a­ plana grillveislu Ý sumar og e.t.v. ˙tileigu og fleira sni­ugt sem okkur dettur Ý hug. 

FÚlagsgjald: Ekker enn sem komi­ er

Hafa samband: Ef ■i­ vilji­ hafa samband vi­ okkur sÝmlei­is er hŠgt a­ nß Ý Rebekku sem er Ý stjˇrn Hundakl˙bbs Su­urlands  Ý s. 693 - 4979.

Fyrir alla!

Hundakl˙bbur Su­urlands er fyrir alla hunda hvort sem ■eir eru hreinrŠkta­ir e­a blanda­ir svo lengi sem ■eim semji vi­ a­ra hunda. Hundarnir Ý kl˙bbnum eru stˇrir og smßir og eigendurnir bŠ­i ungir og gamlir og allt ■ar ß milli. Ůa­ mß taka b÷rnin me­ ef ■au kunna a­ umgangast hunda og eiga gˇ­a dag me­ fj÷lskyldunni. Fˇlk utan Su­urlands er lÝka velkomi­ svo lengi sem ■a­ taki virkan ■ßtt Ý kl˙bbstarfinu me­ mŠtingu Ý hundag÷ngur og ß a­ra vi­bur­i.

Hver stofna­i ■ennan kl˙bb?

┴ri­ 1991 fluttum vi­ ß Selfoss ßsamt fj÷lskyldu minni. Vi­ kynntumst fljˇtlega nßgrannakonunni sem reyndist vera algj÷r hundamanneskja. H˙n ßtti Border Collie blending sem hÚt Molly. Vi­ smitu­umst fljˇtlega af hundaŠ­inu hennar, allavega vi­ systurnar, enda h÷f­um vi­ alltaf haft ßhuga ß hundum. Ekki lei­ ß l÷ngu ß­ur en vi­ fengum okkur hvolp. Vi­ fˇrum ß Eyrarbakka og fengum hvolp sem var blanda­ur Labrador, Golden Retrever, Rough Collie (Lassie) og einhverju fleira. Vi­ skÝr­um hana Třru. Ůa­ var ■ß sem vi­ fengum ■ß hugmynd a­ stofna BlendingafÚlag fyrst vi­ mßttum ekki vera Ý hundarŠktunarfÚlaginu. SÝ­ar flutti konan til SvÝ­■jˇ­ar ■ar sem h˙n břr n˙na ßsamt 3 hundum (Yorkshire Terrier, Poodle og blanda­ri tÝk). Ůa­ var­ ■vÝ mi­ur ekkert ˙r blendingskl˙bbnum en sÝ­an ■ß hefur ■essi draumur alltaf blunda­ Ý okkur, svo n˙na ßri­ 2002 hefur draumurinn rŠst ■ˇtt hann sÚ a­eins ÷­ruvÝsi. Ůessi kl˙bbur er fyrir alla hunda, bŠ­i hreinrŠkta­a og blendinga. Svo vi­ vonum innilega a­ sem flestir taki ■ßtt og mŠti Ý g÷ngurnar, ■a­ er pott■Útt gˇ­ skemmtun bŠ­i fyrir ■ig og hundinn ■inn og styrkir tengslin ykkar ß milli. Svo er alltaf gott a­ leyfa hundunum ykkar a­ umgangast a­ra hunda bŠ­i til ■ess a­ umhverfisvenja ■ß og gefa ■eim ˙trßs fyrir sÝna hreyfingu ß sama tÝma. 

Vonumst til a­ sjßi ykkur sem flest

Kve­ja Rebekka Lea Te Maiharoa og Tania Sif Te Maiharoa

 

 

 

FiskifÚlag ═slands

Tilgangur FiskifÚlagsins er a­ vera sameiginlegur starfsvettvangur samtaka Ý sjßvar˙tvegi me­ ■a­ a­ markmi­i a­ auka veg og vir­ingu Ýslensks sjßvar˙tvegs, efla hag greinarinnar, stu­la a­ framf÷rum Ý Ýslenskum sjßvar˙tvegi og veita stjˇrnv÷ldum og ÷­rum, sem eftir ■vÝ leita, umbe­na ■jˇnustu.

Markmi­i sÝnu hyggst fÚlagi­ nß me­ ■vÝ a­ takast ß hendur verkefni sem var­a sjßvar˙tveginn Ý heild og vÝ­tŠk samsta­a nŠst um a­ fÚlagi­ sinni. 

A­ild a­ FiskifÚlagi ═slands eiga helstu hagsmunasamt÷k Ý Ýslenskum sjßvar˙tvegi og skipa ■au jafnframt fulltr˙a sÝna Ý stjˇrn fÚlagsins. FÚlagi­ er ■vÝ vettvangur sem vinnur a­ sameiginlegum hagsmunum alls sjßvar˙tvegsins.

┴samt ■vÝ a­ vera samrß­svettvangur sjßvar˙tvegsins sÚr fÚlagi­ um gagnavinnslu fyrir Ver­lagsstofu skiptaver­ og Sjßvar˙tvegsrß­uneyti­, ■ß er ÷llum frjßlst a­ fß upplřsingar um Ýslenskan sjßvar˙tveg hjß fÚlaginu.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Frˇ­leiksmolar.

 

 

 

 

 

 

Fuglar sem Úta brau­, epli, kj÷tsag og m÷r

 


Flestar fuglategundir sem heimsŠkja gar­a ß Selfossi eru sˇlgnir Ý kj÷tsag og m÷r enda hvorttveggja ßkaflega orkurÝk fŠ­a. Ůrestir og starar Úta auk ■ess brau­ og epli. Ţmsar erlendar fuglategundir sem stundum halda sig Ý g÷r­um vetrarlangt svo sem glˇbrystingar og hettus÷ngvarar sŠkja einnig Ý ■essa fŠ­u.

Skˇgar■restir, svart■restir og grß■restir eru algengir vetrarfuglar Ý g÷r­um ß Selfossi. Um 20-100 skˇgar■restir halda sig ß Selfossi a­ vetrarlagi. Ůeir eru ■vÝ daglegir gestir Ý g÷r­um ■ar sem gefi­ er reglulega. Svart■restir og grß■restir halda sig ß Selfossi flesta vetur stundum 5-10 fuglar af hvorri tegund. Einstaka sinnum dvelja 1-4 s÷ng■restir vetrarlangt. Mistil■r÷stur hefur einnig sÚst. Allar ■essar ■rastategundir hafa svipa­ar matarvenjur og Úta bŠ­i af j÷r­inni og af matarp÷llum. Skˇgar■restirnir ver­a oft mj÷g gŠfir. Hinir ■restirnir eru yfirleitt styggir og svart■restir og s÷ng■restir felugjarnir. Grß■restir velja gjarnan epli ef ■a­ er Ý bo­i.

Upplřsingar ■essar eru af heimasÝ­unni FuglalÝf ß Selfossi, h÷fundur Írn Ëskarsson.

 

 

 

 

 

 

Fuglar sem Úta frŠ

 


Nokkrar tegundir vetrarfugla Ý g÷r­um eru sÚrhŠf­ar frŠŠtur. Snjˇtittlingar, au­nutittlingar, bˇkfinkur og fjallafinkur eru algengustu gestirnir Ý ■eim hˇpi. H˙sd˙fur sŠkja stundum Ý maÝskorn Ý g÷r­um.

Snjˇtittlingar Úta einkum frŠ af j÷r­inni. Ůeir Úta lÝka af fˇ­urp÷llum en a­eins einstaka fugl lŠrir a­ Úta ˙r hangandi fˇ­urdalli. Muli­ maÝskorn og finkukorn er Ý uppßhaldi hjß ■eim. Ůar sem miki­ er um ketti er best a­ gefa ß fˇ­urpalla e­a ß h˙s■÷k

Au­nutittlingar Úta fyrst og fremst finkukorn (ekki maÝskorn). Mj÷g au­velt er a­ venja au­nutittlinga ß a­ Úta finkukorn ˙r hangandi fˇ­urd÷llum, kornst÷nglum og af fˇ­urp÷llum Ý trjßm. Ůeir Úta lÝka finkukorn af j÷r­inni. Me­ ■vÝ a­ hengja fˇ­urdalla Ý trÚ rÚtt utan vi­ glugga er hŠgt a­ fylgjast vel me­ atferli ■eirra og hafa mikla ßnŠgju af.

Bˇkfinka og fjallafinka eru erlendir flŠkingsfuglar Ý g÷r­um. Ůeir sjßst flesta vetur. Ůessar tegundir Úta fyrst og fremst af j÷r­inni en fara stundum ß fˇ­urpalla Ý trjßm. Ůeir vilja helst grˇfara korn en au­nutittlingar en fara lÝti­ sem ekkert Ý maÝskorn.

Upplřsingar ■essar eru af heimasÝ­unni FuglalÝf ß Selfossi, h÷fundur Írn Ëskarsson.

 

 

 

 

GŠludřragrafreitir

 

Alvi­ra er umhverfis- frŠ­slusetur Landverndar Ý Ílfusi Ý ┴rnessřslu. Alvi­ra stendur undir Ingˇlfsfjalli rÚtt vi­ Sogsbr˙, Ý 60 km fjarlŠg­ frß ReykjavÝk. Ůar er teki­ er ß mˇti grunnskˇlanemum Ý umhverfisfrŠ­slu vor og haust, frß 18. mars til 7. j˙nÝ og frß 22. sept. til 31. okt. ┴ sumrin er fj÷lbreytt dagskrß fyrir almenning ß laugard÷gum

═ Alvi­ru er gŠludřragrafreitur. Panta mß greftrun fyrir dřr hjß Hj÷rdÝsi Ý sÝma 482 1109 e­a 898 1738.
www.landvernd.is
 

Flekkudalur Ý Kjˇsarsřslu. 
GŠludřragrafreitur SÝmi 5667052

DřraverndunarfÚlag ReykjavÝkur hefur einnig Ý hyggju a­ opna slÝkan sta­ og hefur s.l. ■rj˙ ßr veri­ Ý ˇformlegum vi­rŠ­um vi­ skipulagsyfirv÷ld um sta­ fyrir gŠludřragrafreit Ý ReykjavÝk. Og n˙ hefur komi­ fram hugmynd um a­ gera rß­ fyrir dřragrafreit ß uppfyllingunni Ý Gufunesi Ý tengslum vi­ skipulag ■ess svŠ­is en ■ar er gert rß­ fyrir fj÷lbreyttu ˙tivistarsvŠ­i.  SvŠ­i­ er stˇrt og Štti a­ r˙ma dřragrafreit.  Skipulagi­ er enn Ý vinnslu en reikna­ er me­ a­ ■vÝ ver­i loki­ ß ■essu ßri.

Ůa­ hefur valdi­ vissum erfi­leikum a­ ekki er vita­ hve mikil ■÷rf er fyrir gŠludřragrafreit. Talsver­ur kostna­ur fylgir ■vÝ a­ reka hann, t.d. ■arf a­ gir­a allt svŠ­i­ og einhver ver­ur a­ sjß um grafreitinn, skipuleggja legstŠ­in osfrv.. Og ■ß vaknar s˙ spurning hvort og hversu miki­ fˇlk er tilb˙i­ a­ borga fyrir ■essa ■jˇnustu.

Til a­ fß einhverjar upplřsingar um ■÷rfina bi­jum vi­ ■ß, sem ßhuga hafa a­ senda okkur upplřsingar ß: 

Uppl af Dyravernd.is

 

 

 

 

 

Endursko­a­ kattahald.

Nr. 794 23. ßg˙st 2005

SAMŮYKKT

um kattahald Ý ReykjavÝk.

1. gr.

Kattahald Ý ReykjavÝk sŠtir eftirfarandi takm÷rkunum.

SamkvŠmt l÷gum um dřravernd nr. 15/1994 fer Umhverfisstofnun me­ mßl er var­a

dřravernd.

2. gr.

Stjˇrnsřsla.

Umhverfissvi­ ReykjavÝkurborgar ber a­ sjß um a­ framfylgt sÚ ßkvŠ­um sam■ykktar

■essarar Ý umbo­i heilbrig­isnefndar ReykjavÝkurborgar.

Íllum ßkv÷r­unum sem umhverfissvi­ tekur ß grundvelli sam■ykktar ■essarar mß skjˇta

til heilbrig­isnefndar til ˙rskur­ar. MßlskotsrÚtt eiga ■eir sem hafa l÷gvarinna hagsmuna a­

gŠta vegna ■eirrar ßkv÷r­unar og a­ger­a sem um rŠ­ir.

3. gr.

Merking katta.

Allir kettir eldri en fj÷gurra mßna­a skulu ÷rmerktir af dřralŠkni skv. st÷­lum Al■jˇ­a

sta­larß­sins (ISO 11784 e­a 11785). Eigendur katta skulu strax a­ lokinni ÷rmerkingu katta

koma upplřsingum um n˙mer ÷rmerkis og nafn og kennit÷lu eigenda til umhverfissvi­s

ReykjavÝkurborgar sem heldur skrß um ÷rmerkta ketti Ý ReykjavÝk.

Kettir skulu einnig bera hßlsˇl me­ upplřsingum um heimilisfang eiganda og sÝman˙mer.

4. gr.

Gelding fresskatta.

Gelda skal alla fressketti sex mßna­a og eldri sem ganga lausir utandyra.

5. gr.

Ormahreinsun.

Eiganda e­a umrß­amanni kattar er skylt a­ lßta ormahreinsa k÷tt sinn ßrlega frß fj÷gurra

mßna­a aldri. Til ormahreinsunar katta gegn spˇluormum skal nota ormalyf sem Lyfjastofnun

hefur vi­urkennt til ■eirra nota.

Eigandi e­a umrß­ama­ur skal geyma hreinsunarvottor­ Ý ■rj˙ ßr og framvÝsa ■vÝ vi­

eftirlitsa­ila ef ˇska­ er.

6. gr.

Kattahald Ý fj÷leignarh˙sum.

Um kattahald Ý fj÷leignarh˙sum fer a­ 13. tl. A-li­ar 41. gr. laga nr. 26/1994 um fj÷leignarh˙s.

Ëheimilt er a­ halda ketti Ý fj÷leignarh˙sum ef kattahaldi­ sannanlega veldur e­a vi­heldur

sj˙kdˇmum hjß Ýb˙um.

Nr. 794 23. ßg˙st 2005

7. gr.

Ëheimilir sta­ir.

Ekki mß hleypa k÷ttum inn Ý h˙srřmi e­a ß lˇ­ir sem fjalla­ er um Ý fylgiskjali 3 me­

regluger­ um hollustuhŠtti nr. 941/2002.

8. gr.

ËnŠ­i og ˇ■rif af v÷ldum katta.

Ketti skal halda ■annig a­ ekki valdi hßva­a, ˇnŠ­i, ˇhollustu e­a ˇ■rifna­i.

Ef k÷ttur veldur nßgr÷nnum e­a ÷­rum Ýtreku­u ˇnŠ­i, ˇ■rifum e­a tjˇni, ■ß ber eiganda

e­a forrß­amanni a­ leita lei­a til a­ koma Ý veg fyrir slÝkt.

9. gr.

Hands÷mun katta.

Heilbrig­isnefnd ReykjavÝkurborgar fer me­ eftirlit me­ framkvŠmd sam■ykktar ■essarar.

Starfsmenn umhverfissvi­s ReykjavÝkurborgar starfa Ý umbo­i nefndarinnar og er sem

slÝkum heimilt a­ fanga Ý b˙r ketti Ý eftirfarandi tilfellum:

a. SÚ k÷ttur ˇmerktur, hvort sem er me­ hßlsˇl e­a ÷rmerki.

b. SÚ Ýtreka­ kvarta­ undan ßgangi katta ß tilteknu svŠ­i.

c. SÚ k÷ttur innandyra hjß nßgranna Ý leyfisleysi, ß ˇheimilum sta­ sbr. 7. gr. e­a ßn sam■ykkis

Ý fj÷leignarh˙si, sbr. 6. gr.

Ketti sem fanga­ir eru skv. t÷luli­ a. Ý 1. mgr. og ketti sem haldnir eru Ý fj÷leignarh˙sum

ßn sam■ykkis me­eigenda, sbr. 6. gr., skal fŠra Ý sÚrstaka kattageymslu. Í­rum k÷ttum skal

sleppa lausum en eigendum e­a umrß­am÷nnum katta tilkynnt um hands÷munina og ßstŠ­ur

hennar. ═treku­ hands÷mun ß k÷ttum vegna ˇnŠ­is telst brot ß 8. gr. sam■ykktarinnar og

getur umhverfissvi­ banna­ vi­komandi eiganda e­a umrß­amanni a­ halda k÷tt Ý l÷gsagnarumdŠmi

ReykjavÝkur. K÷ttur sem Ýtreka­ hefur veri­ handsama­ur skal fŠr­ur Ý kattageymslu.

Eigandi e­a umrß­ama­ur kattar sem fluttur eru Ý kattageymslu skal grei­a hands÷munar-,

fˇ­ur- og vistunargjald samkvŠmt gjaldskrß um kattahald Ý ReykjavÝk ß­ur en hann

er afhentur ß nř. SÚ k÷ttur ˇ÷rmerktur skal eigandi hans grei­a fyrir ÷rmerkingu kattarins

ß­ur en hann er afhentur og fŠr gegn ■vÝ bei­ni sem nřta mß hjß dřralŠkni til grei­slu fyrir

÷rmerkingu. Ef kattar er ekki vitja­ innan einnar viku frß hands÷mun, er heimilt a­ rß­stafa

honum til nřs eiganda e­a selja hann fyrir ßf÷llnum kostna­i. A­ ÷­rum kosti skal hann

aflÝfa­ur.

SÚ einsřnt a­ kattahald samrŠmist ekki ßkvŠ­um sam■ykktar ■essarar getur umhverfissvi­

ReykjavÝkurborgar banna­ vi­komandi kattahald. Skal hands÷mu­um ketti ■ß rß­stafa­

til nřs eiganda, hann seldur fyrir ßf÷llnum kostna­i e­a hann aflÝfa­ur.

10. gr.

Tillit til fuglalÝfs ß varptÝma.

Eigendum og umrß­am÷nnum katta ber a­ taka tillit til fuglalÝfs ß varptÝma, t.d. me­ ■vÝ

a­ hengja bj÷llu ß ketti og eftir atvikum takmarka ˙tiveru katta.

11. gr.

L÷greglua­sto­.

Umhverfissvi­ getur ef ■÷rf krefur leita­ atbeina l÷greglu vi­ a­ framfylgja sam■ykkt

■essari og ßkv÷r­unum teknum ß grundvelli hennar.

Nr. 794 23. ßg˙st 2005

12. gr.

Refsivi­url÷g.

Um brot ß sam■ykkt ■essari skal fara samkvŠmt ßkvŠ­um laga nr. 7/1998 um hollustuhŠtti

og mengunarvarnir.

13. gr.

Lagagrundv÷llur.

Sam■ykkt ■essi sta­festist hÚr me­ skv. 25. gr. laga nr. 7/1998 um hollustuhŠtti og

mengunarvarnir, me­ sÝ­ari breytingum og ÷­last gildi ■egar vi­ birtingu og fellur ■ß ˙r gildi

sam■ykkt um kattahald Ý ReykjavÝk nr. 622/1999.

14. gr.

┴kvŠ­i til brß­abirg­a.

┴kvŠ­i 9. gr. er var­a ˇmerkta ketti taka gildi ■rem mßnu­um eftir gildist÷ku sam■ykktarinnar.

Umhverfisrß­uneytinu, 23. ßg˙st 2005.

F. h. r.

Ingimar Sigur­sson.

Sigurbj÷rg SŠmundsdˇttir.

 

 

 

 

 

Flutningur ß h˙sdřrum me­ NorrŠnu frß ═slandi.

 

Hundar og kettir
Um bor­ eru b˙r fyrir hunda og ketti, ■au eru sta­sett ß dekki og eigendur geta ßvallt nßlgast dřrin, hreyft ■au og fˇ­ra­. Panta ■arf sÚrstaklega flutning fyrirfram og kostar kr.7000 a­ flytja hund e­a k÷tt me­ NorrŠnu. Vi­ bendum fˇlki ß a­ kynna sÚr reglur um flutninga ß dřrum milli landa hjß nŠsta dřralŠkni.

Innflutningur ß dřrum til ═slands me­ NorrŠnu er banna­ur

Um innflutning dřra gilda l÷g nr. 54/1990 og sbr. 2.gr ■essara laga er ˇheimilt a­ flytja inn "hvers konar dřr, tamin e­a villt, svo og erf­aefni ■eirra", ennfremur segir sÝ­ar Ý s÷mu grein laganna : "Dřrum sem flutt eru inn ßn heimildar skal tafarlaust lˇga­ og skrokkum eytt svo eigi stafi hŠtta af".

SÚrst÷k regluger­ hefur sÝ­an veri­ sett um innflutning gŠludřra,  nr.

935/2004, ■ar sem skřrt er teki­ fram a­ einungis er heimilt a­ flytja lifandi gŠludřr til ═slands me­ flugi og KeflavÝkurflugv÷llur er eina l÷ggilta innflutningsh÷fnin hÚr ß landi.

Enn ein regluger­in er sÝ­an til um einangrunarst÷­var og b˙na­ ■eirra, nr.432/2003


 http://www.smyril-line.is/html/husdyr.html

http://yfirdyralaeknir.is/pdf_skjol/norraena_isl.pdf

http://yfirdyralaeknir.is/pdf_skjol/norraena_ensk.pdf

 

 

 

 

 

H÷fu­l˙s

 

H÷fu­l˙sin er snÝkjudřr sem lifir Ý hßrsver­i manna. H˙n heldur sÚr fastri me­ klˇm sem grÝpa um hßrlegginn. L˙sin er grßgul a­ lit og er smßvaxin, a­eins 2-4 mm l÷ng. Ef greitt er gegnum hßri­ me­ mj÷g fÝnger­ri grei­u (l˙sakambi) yfir spegli Šttu lřsnar a­ sjßst. Ůß mß lÝka oft sjß lÝtil (minni en 1 mm), gulhvÝt korn f÷st vi­ hßrin. Ůetta eru egg l˙sarinnar sem kallast nit. Venjulega smitast fˇlk af l˙s ■egar h÷fu­ ■ess snertir l˙sugt h÷fu­. Ůess vegna er nau­synlegt a­ vera ß ver­i ef einhver sem ■˙ umgengst er l˙sugur, einkum ef nßin snerting hefur veri­ milli ykkar um langa hrÝ­. Ů˙ ■arft ß hinn bˇginn ekki a­ hafa miklar ßhyggjur af ■vÝ a­ fß l˙s me­ h÷fu­fati e­a hßrbursta sem l˙sugur ma­ur hefur nota­. L˙sin er nefnilega algerlega hß­ ■vÝ a­ fß blˇ­ og hlřju ˙r hßrsver­inum. H˙n yfirgefur ekki sinn trygga dvalarsta­ nema h˙n ver­i fyrir einhverjum ßf÷llum. Nßin snerting sem lei­ir til smitunar er helst innan fj÷lskyldunnar, vi­ ÷nnur skyldmenni og kunningja. H÷fu­l˙sin ■rÝfst eing÷ngu ß m÷nnum, enda lÝka k÷llu­ mannal˙s, og fˇlk smitast ■vÝ aldrei af dřrum. Ekki er vita­ til ■ess a­ l˙sin beri nokkurn sj˙kdˇm milli manna.

SPURNINGAR OG SVÍR

HvenŠr ß Úg a­ leita til lŠknis? Leita­u rß­a hjß heilsugŠsluhj˙krunarfrŠ­ingi e­a lŠkni ef barn yngra en tveggja ßra fŠr l˙s. Leita­u rß­a hjß starfsfˇlki heilsugŠslust÷­varinnar e­a lŠkninum ef ■˙ hefur ekki losna­ vi­ l˙sina me­ ■eim rß­um sem fylgja l˙same­alinu.

Get Úg fengi­ lyf ßn lyfse­ils? Ů˙ getur keypt lyf gegn l˙s ßn lyfse­ils. DŠmi um l˙same­ul eru
Nix, Prioderm og Tenutex. Haga­u me­fer­inni nßkvŠmlega Ý samrŠmi vi­ lei­beiningarnar ß umb˙­unum. Helstu aukaverkanir sem geta fylgt lyfjunum eru ro­i og klß­i. ١tt nitin (eggin) drepist vi­ lyfjame­fer­ina mß sjß ■au lengi ß eftir lÝmd vi­ hßrin ■ˇtt reynt sÚ a­ kemba ■au burt e­a fjarlŠgja ■au me­ ÷­rum rß­um. Lßttu starfsfˇlk dagvistar barnsins e­a kennarann vita ef barni­ ■itt fŠr l˙s og kanna­u hvort l˙s hefur veri­ a­ ganga ■ar. Ůa­ er ˇvenjulegt a­ a­eins eitt barn ˙r hˇpi fßi l˙s. Barni­ mß fara ß dagvistina e­a Ý skˇlann strax a­ lokinni fyrstu lyfjame­fer­. Ef einhver Ý fj÷lskyldunni e­a barnahˇpi er me­ l˙s er nau­synlegt a­ sko­a hßr hinna nßkvŠmlega Ý tÝu daga ß eftir. Allir sem greinast me­ l˙s ver­a a­ fara samtÝmis Ý lyfjame­fer­ til ■ess a­ koma Ý veg fyrir endursmit.

Hva­ get Úg gert Ý forvarnarskyni? HŠtta ß smiti er mest vi­ beina snertingu vi­ hßr. Ůess vegna smitast ung b÷rn helst. Sko­a­u hßr barnsins ■Ýns reglulega ef ■a­ er Ý dagvist e­a Ý skˇla og ■˙ veist a­ l˙s hefur veri­ a­ ganga. Nota­u l˙sakamb.
Uppl. Lyfja.is

 

 

 

 

 

 

 

 

Verslanir.

Nafn verslunar.

               Smß ums÷gn.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

DřrarÝki­

DřrarÝki­ vi­ Grensßssveg

Opi­ virka daga frß 10 til 18, laugardaga 10-16 og sunnudaga 12-16.
SÝmi 568-6668,
dyrarikid@dyrarikid.is.

 

 

 

 

 

DřralÝf

Upplřsingar fßst Ý sÝma 567-7477 e­a me­ t÷lvupˇsti sala@dyralif.is 

 

 

 

GŠludřrab˙­in TrÝtla

Vi­ Nethyl 2. S:5678866

tritla@tritla.is

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

ę Sigf˙sSig. Iceland@Internet.is